Når du har brug for en

Rodspids-
operation

Din tandlæge vil anbefale dig en rodspidsoperation, når en tand fortsat viser tegn til betændelse omkring roden, selvom tanden er rodbehandlet efter alle kunstens regler. En rodspidsoperation er et tandbevarende alternativ til tandudtrækning. 

Rodspidsoperation

Sådan foregår en rodspidsoperation

Ved en rodspidsoperation fjernes rodspidsen og det betændte væv, igennem en lille adgang på siden af kæbebenet. Indgrebet foregår i lokalbedøvelse, og du kan kommunikere med os undervejs i behandlingen.

Rodspidsoperationen bliver altid foretaget af vores dygtige tandlægekirurg.

Tandens prognose

Under operationen vurderer tandlægen nøje tandens prognose. I tilfælde af alvorlige komplikationer som fx. en revnet tand, vil du altid blive informeret om den bedste mulighed for din tandsundhed.

Husk – før din operation

Vi beder dig om at udfylde et helbredsskema inden din operation.

For at optimere helingsprocessen anbefaler vi dig at spise et solidt måltid før indgrebet.

Du er velkommen til at medbringe musik eller en lydbog for at hjælpe med at slappe af under operationen.

Vi svarer på alle dine spørgsmål

Du bliver informeret både skriftligt og mundtligt om forholdsregler i forhold til den udførte behandling, før du forlader klinikken. Måtte du alligevel have spørgsmål, når du kommer hjem, ringer du bare. 

En personlig og professionel oplevelse

Specialtandlæge Rannvá Matras og resten af teamet prioriterer din behandling og komfort. Vi tilbyder en unik kombination af ekspertise, erfaring og menneskelig omsorg, der sikrer en personlig og professionel behandling i trygge omgivelser. Fra det øjeblik du træder ind i receptionen, til du forlader tandlægestolen, stræber vi efter at skabe en behagelig atmosfære, hvor du føler dig mødt på både fagligt og menneskeligt niveau.

Kommunikation med din tandlæge

Hvis du er henvist af en ekstern tandlæge, tøver vi ikke med at kontakte vedkommende, såfremt der viser sig forhold i henvisningen, der kalder på faglig drøftelse.

Din tandlæge, som har henvist dig, modtager en beskrivelse af den udførte behandling til arkivering i din tandjournal. Det er din tandlæge, der står for den videre opfølgning.

Hvad koster en rodspidsoperation?

Prisen for en rodspidsoperation kan variere afhængigt af, hvor kompliceret behandlingen er. Du får altid et overslag, inden vi aftaler at udføre behandlingen.

Se også vores andre behandlinger

Placeholder

En tandkrone beskytter en svækket tand ved at omslutte den med et…

Placeholder

En rodbehandling kan være nødvendig for at fjerne enten en levende nerve…

Placeholder

Et tandeftersyn er en grundig undersøgelse, hvor vi undersøger dine tænder og din…

Mød vores team

Behandlinger

Se hvilke behandlinger vi har mulighed for at tilbyde dig.

Priser

Prøv vores prisberegner og se, hvad en behandling koster med og uden tilskud.

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på de spørgsmål, som vi oftest modtager fra patienter.

Scroll to Top